mandag den 2. december 2013

På fin restaurant

I weekenden var vi en  tur til Odense. Jeg skulle udstille hunden i Middelfart om søndagen, så vi lavede en tur ud af det.

Vi var først i Rosengårdscenteret som jeg vidste har et godt stort amme/puslerum. "Desværre" er min datter nu blevet så stor, at hun ikke har brug for eller lyst til amning så meget mere. Så vi fik det ikke brugt.

Om aftenen bestemte vi os for at vi ville spise på en af Odenses bedste restauranter, nemlig Mammas. Vi har længe talt om at tage en tur derind, men der har bare ikke lige været mulighed for det. Så i stedet for den romantiske parmiddag, så tog vi ungerne med. Det gik egentlig udemærket. Caroline opførte sig eksemplarisk mens hun spiste, og Chr var den utålmodige knægt han altid har været.

Efter Caroline havde spist, så blev hun pyller. Hun ville ikke sidde, ikke stå og ikke tie nogenlunde stille. Så hun kom op på skødet. Jeg vidste godt det var med risiko for at blive smidt ud, men jeg valgte alligevel at amme hende. Og en god beslutning. Hun blev stille og vi kunne spise færdigt. Der blev intet sagt til os og jeg følte faktisk ikke det vi gjorde var forkert.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar