mandag den 2. december 2013

På fin restaurant

I weekenden var vi en  tur til Odense. Jeg skulle udstille hunden i Middelfart om søndagen, så vi lavede en tur ud af det.

Vi var først i Rosengårdscenteret som jeg vidste har et godt stort amme/puslerum. "Desværre" er min datter nu blevet så stor, at hun ikke har brug for eller lyst til amning så meget mere. Så vi fik det ikke brugt.

Om aftenen bestemte vi os for at vi ville spise på en af Odenses bedste restauranter, nemlig Mammas. Vi har længe talt om at tage en tur derind, men der har bare ikke lige været mulighed for det. Så i stedet for den romantiske parmiddag, så tog vi ungerne med. Det gik egentlig udemærket. Caroline opførte sig eksemplarisk mens hun spiste, og Chr var den utålmodige knægt han altid har været.

Efter Caroline havde spist, så blev hun pyller. Hun ville ikke sidde, ikke stå og ikke tie nogenlunde stille. Så hun kom op på skødet. Jeg vidste godt det var med risiko for at blive smidt ud, men jeg valgte alligevel at amme hende. Og en god beslutning. Hun blev stille og vi kunne spise færdigt. Der blev intet sagt til os og jeg følte faktisk ikke det vi gjorde var forkert.

torsdag den 28. november 2013

Speciale

Så fik jeg søgt om specialevejleder. Jeg har fundet en mandlig vejleder, som jeg synes er rigtig faglig dygtig, og som jeg tror jeg vil arbejde godt sammen med. Jeg har indkredset mit emneområde ret godt, men intet er jo helt sikkert endnu. Den mail jeg sente, så sådan her ud:

Jeg kunne godt tænke mig at skrive om ammekulturen i Danmark. Specialet skal primært handle om offentlighedens reaktioner på langtidsamning og offentlig amning. Jeg vil gerne gå i dybden med de hug man som offentligt ammende og/eller langtidsammende mor kan få, hvis man skriver offentligt på Facebook at man ammer. Derudover kunne det være spændende at skrive om forskellen på reaktionerne, om man sidder bag en computerskærm eller om man går på gaden. Jeg kunne godt se det sjove i at slæbe min (på det tidspunkt) 1½-2årige datter med rundt i offentligheden og amme hende (hvis hun er med på den selvfølgelig), bare for at se folks reaktioner. Jeg er godt klar over de forskningsetiske risici ved at bruge mig selv, som case, så derfor skulle det ikke være mine erfaringer og oplevelser, jeg vil tage udgangspunkt i. Derudover kan jeg indsamle data fra diverse internetfora, både fra folk som er for amning og folk som er imod amning. Målet med opgaven kunne være at skrive noget relevant for f.eks. Foreningen Forældre og Fødsel eller måske for sundhedsplejen. Min arbejdstitel er: ”Det er jo bare bryster”, som spiller lidt på provokationen i det, da sætningen betyder noget forskelligt, alt efter hvor man lægger trykket.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, og jeg håber på at kunne opdatere bloggen med mine undersøgelser og resultater.

mandag den 25. november 2013

Når man stadig er lidt baby

Catoline er jo en stor pige, der går og snakker. Hun er blevet mere forståelig, og kan nu sige hund, vov vov, ja, nej og Christian. Hun spiser selv med ske og fingrene (og tit med hele hovedet) og hun kan drikke selv af kop.

Men lige om eftermiddagen når vi kommer hjem, så bliver hun lille igen. Hun kravler op på mit skød, og så vælger hun hvilket bryst hun vil have ved at pege. Og går det ikke stærkt nok, så prøver hun også at få det frem. Og så skal der puttes. Det er vores lille hyggestund i en alt for travl hverdag. Så sidder vi i sofaen og putter, men Christian ser tegnefilm og farmand laver mad. Lige i det øjeblik håber jeg der går lang tid før hun bliver større ;-)

onsdag den 20. november 2013

Så gik den ikke længere

I dag fik jeg det længe ventede og længe frygtede besøg af det røde. Øv altså! Sidst jeg havde det var d. 22 okt 2011, hvilket er næsten 2 år og 1 måned siden. Det synes  jeg faktisk er meget godt. Jeg kunne godt have klaret mig uden i længere tid, men jeg ved jo det skal komme en dag.

Jeg havde også gået og forventet det snart, fordi jeg har haft noget ondt i maven for små 14 dage siden. Det passer meget godt med, at det var der, jeg havde ægløsning sidst.

Det betyder så den naturlige præveention er væk, og der skal tænkes i andre tanker. Og meget gerne ammevenlige tanker. Hvilket betyder ingen hormoner. Det tør jeg simpelthen ikke når hun stadig spiser det hun gør ved mig. For hun får altså noget.

En af mine store bekymringer er nu, og hun mon stadig vil ammes. Jeg har hørt mange steder fra at børnene ikke kan lide smagen mens man har mens, og de derfor ikke vil ammes mere. Hvis det er tilfældet vil jeg godt nok blive trist. Jeg er nemlig ikke parat til at den del stopper endnu.

onsdag den 6. november 2013

Amning og arbejde

Mange tænker at når barslen er slut, så skal man holde op med at amme. Men det behøver ikke nødvendigvis at være sådan. Selvfølgelig skal barnet være på anden føde, mens man er væk fra hinanden, men der er intet til hinder for at man ammer, når man har fri.

Jeg var så heldig at have længe barsel, så jeg startede først i skole da Caroline var over et år. Men vi havde valgt at hun skulle starte i vuggestue nogle måneder før, fordi hun så kunne blive kørt ordentligt ind. Det betød jo så at vi skulle være væk fra hinanden næsten hver dag fra om morgenen til om eftermiddagen.

Det fungerede rigtig godt i forbindelse med mælkeproduktionen. Ens bryster er jo lavet efter udbud og efterspørgsel. Så efter et par dage med spændte bryster, lærte de at der kun skulle produceres mælk eftermiddag, aften og nat. Så jeg ammede og ammer stadig kun når vi er sammen. Det betyder så at hun ikke rigtig kan få så meget om formiddagen i weekenden, men det er hun ikke vant til på hverdage, så det tolererer hun.

Bagsiden ved det hele var, at hun var meget svær i starten at trøste. Hun sad meget på arm og har taget pædagogerne på brysterne en hel del gange. Men efter hun var blevet kørt ind og fandt ud af hvordan vuggestuen fungerede, så var hun været glad for at være der. Det tog cirka 14 dage.

torsdag den 31. oktober 2013

Brænde kalorier

Jeg så den her på Facebook den anden dag. Den er egentlig meget sjov, og den passer. Man brænder virkelig mange kalorier ved at amme. Problemet er at ikke alle taber sig. Jeg selv vejer det samme nu over et år efter,  som jeg gjorde da jeg havde født. Og det er ikke fordi jeg lever af slik og kage. Min krop har nok bare tænkt at den skal beholde fedtet, så jeg har noget at stå imod med.

Man anbefaler at den ammende mor ikke går på kur mens hun ammer. For alle giftstoffer fra kroppen bliver lagret i fedtet, og når der ikke er mere fedt, så går giftstofferne ud i mælken. Men hvis man spiser normalt og sundt, så kan man ikke gøre det bedre :-)

søndag den 27. oktober 2013

Endnu en fordel...

Jeg ligger i sengen med min sovende baby ved siden af mig. Hun er simpelthen så dejlig at se på. Desværre tør jeg ikke tage billede med blitz, fordi jeg er bange for at vække hende, men tro mig, hun er skøn. Hun ligger helt fredfyldt og trækker vejret.
For et øjeblik siden vendte hun sig imod mig og suttede, og da hun var færdig vendte hun sig væk igen. Dette fortsætter med jævne mellemrum gennem hele natten. Hvor tit ved jeg ikke, for jeg sover. Jeg opdager ikke hun kobler sig på. En gang imellem vågner jeg lige op og vender os begge om på den anden side. Det er ikke en ting jeg ænser. Det sker bare.
På den måde har vi ikke haft alle de søvn problemer mange snakker om. Da Caroline har sovet ved min side siden hun blev født, så har vi vænnet os til hinandens soverytme. Det synes jeg godt nok er smart!

onsdag den 23. oktober 2013

Jeg blev provokeret i dag

Der kørte en debat på "Vores børn" Facebook siden om amning. De mennesker, der skriver derinde er for det meste ikke særligt rummelige, og det galt især for denne tråd. Amning i det offentlige rum er åbenbart ulækkert og folk gider ikke se på bare bryster mens de spiser. Som om man som ammende kvinde smider brysterne op på bordet så alle kan få et kig ??? Ej vel? De fleste jeg kender til er altså ligeså uinteresseret i at naboen skal se ens bryster, som naboen er i at kigge på dem. Det handler jo bare om mad til en baby.
Men til de mennesker, der ikke fatter det, har jeg lavet et billede:

tirsdag den 22. oktober 2013

2 år siden...

I dag er det præcis 2 år siden jeg sidst har haft menstruation. Det er godt nok ikke et emne,  der bliver snakket så meget om, men det er en af glæderne ved at amme længe. Hvis man er heldig. Jeg har både hørt om kvinder, der har fået mens 8 uger efter de har født, men også om kvinder, der først har fået det når de er holdt op med at amme. Jeg tror jeg er en af de sidste :-)

En af de andre gode ting ved det er, at det er en naturlig prævention. Så længe jeg ikke har mens, kan jeg ikke blive gravid. Eller dvs. det kan man jo 14 dage før den første mens. Det er jo meget rart, når man som os, ikke skal have flere børn.

Pointen med dette indlæg er nok at fortælle, at der er andre fordele ved at amme. Man skal ikke planlægge efter dette, men det er en fantastisk ting at tage med. Og så sparer man en masse penge på bind :-)

søndag den 20. oktober 2013

Væk i 32 timer

Fredag morgen kørte min mand og jeg på vores årlige tur til Hamborg. Årlige fordi vi gjorde det sidste år og vil gerne afsted næste år igen :-) Vi skulle ned og se en koncert med Poets of the Fall, et band vi har elsket i 8 år. Caroline og Chr skulle passes af farmor og farfar.

Det gik fint med at kommer afsted om morgenen. Vi afleverede ungerne i en næsten tom børnehave og farmor og farfar skulle så hente dem igen. Det gjorde de også. Jeg ved ikke hvordan dagen er gået, men som man siger; intet nyt er godt nyt. Om aftenen derimod gik det ikke så godt. Caroline faldt i søvn og efter halvanden time vågnede hun. Så måtte farmor gå rundt og trøste, og sådan varede hele natten. Chr havde mareridt, så han sov også nede i farmors seng. Dagen efter var begge børn helt som de plejer, glade og aktive.

Min mælk løb til i løbet af eftermiddagen, og om aftenen gjorde det bare ondt! Heldigvis kunne jeg ignorere smerten under koncerten, men bagefter havde jeg ondt. Om natten begynde det at løbe, så jeg vågnede op i to store mælkepletter. Jeg vil nødig se den rengøringsassistent i øjnene, der skal skifte sengetøjet. Jeg prøvede at malke ud, men nej. Så jeg havde to store kanonkugler, da vi endelig kom hjem.

Det første jeg gjorde var at lægge hende til, og hun hyggede. Stort smil og så bare suge og drikke <3

Alt i alt var det en fantastisk tur og vi gør det helt sikkert igen til næste år. Er spændt på om jeg også ammer til den tid.

torsdag den 15. august 2013

Caro vokser

Jeg kan godt mærke Caroline vokser og udvikler sig! Her efter hun er blevet et år, er der bare sket en stor forandring med vores tilknytning. Hun er ikke så afhængig af mig mere og hun søger ikke så meget efter min mælk. Det er på den ene side rigtig skønt for det giver mig bare en stor frihed til at komme mere ud fra hjemmet alene. Og på den anden side, så savner jeg da den tid vi havde sammen da hun var lille og afhængig.

Her den anden dag, der var jeg ude sammen med en veninde hele dagen. Jeg var først hjemme omkring kl 20. Ungerne var hjemme sammen med deres far. Det var simpelthen gået over alt formentlig. Caroline havde slet ikke været ked af det, og hun havde både sovet og spist. I løbet af dagen var mine tanker vandret hjem, men jeg havde bremset dem ved at sige, at hvis der var sket noget, så havde han ringet. Men det viste sig så at jeg havde savnet ungerne mere end de havde savnet mig.

Da jeg så endelig kom hjem, så var Caroline da glad nok for at se mig. Men hun overfaldt mig ikke :-) nej det var først da hun skulle sove, at hun ville have mælk ved mig. Der vil hun så også gerne have. Godt nok kan farmand vugge hende i søvn, men hun falder hurtigere i søvn ved brystet. Det er vores lille hyggestund, som jeg kan nyde lidt endnu :-)

tirsdag den 6. august 2013

De forskellige holdninger til amning

Caroline havde besøg af sundhedsplejersken i dag, og vi snakkede blandt andet om amning. Jeg fortalte at mit nye mål var at amme i 2 år på baggrund af WHO's anbefalinger. Til det svarede hun at det sikkert var godt nok i u lande, hvor der ikke er nok næring i maden. Men at det er hendes overbevisning at der ikke er nogen ernæringsmæssig grund til at amme efter hun er blevet et år. Derudover sagde hun at det vil være fint hvis jeg stoppede nu.

Det viste sig så at lillepigen havde trøske, og skulle have medicin. Da jeg hentede det på apoteket snakkede jeg med en sød dame bag disken. Hun havde en dreng på halvandet, som hun havde ammet i 14 mdr, og hun mente at amning var det bedste man kunne give et barn. Hun synes det var flot jeg har ammet så længe, og jeg skulle bare fortsætte.

Jeg synes det er spøjst at der er så forskellige holdninger til amning. Men det viser at der ikke er ens retningslinier, og at der skal arbejdes med at få info ud i samfundet. For der er ernæringsmæssige fordele ved at amme efter de er blevet et år. Mælken indeholder jo stadig en masse gode vitaminer og antistoffer, som barnet kan have glæde af. Derudover er der trøsten i det at sutte og ligge tæt ved mor, som man heller ikke skal undervurdere det vigtige i. Så min holdning er at fortsætte lidt endnu :-)

mandag den 5. august 2013

Tænder!

Av for den da!

Caroline er begyndt at få tænder og de klør åbenbart. Så der skal bides i alt, hvilket også betyder at det går ud over mig. Første gang hun bed, så kom der hul, og det fik mig til at mindes dengang hun var helt ny, og hun sugede hul på begge brystvorter. For hulan, det gjorde ondt! Nu er det heldigvis ikke så slemt, måske fordi jeg kender smerten. Men hun skal virkelig lære at hun ikke skal bide.

Jeg har ikke de vises sten, der fortæller, hvordan man får hende til at stoppe, men jeg kan fortælle hvordan jeg gør. Jeg siger klart og tydeligt stop, og hvis hun fortsætter, så stopper jeg amningen. Det håber jeg gør så hun forstår, at hvis hun bider, så får hun bare ikke noget.

Jeg ønsker stadig ikke at stoppe med amningen. Det er en ting vi begge nyder, og der er så mange gode ting i mælken, som hun har godt af. Men jeg ønsker at trappe så meget ned, at jeg kan have en aften i byen for mig selv. Jeg tror det kommer af sig selv, da jeg jo snart skal starte i skole igen. Der vil jeg jo skulle studere også om aftenen, så min mand kommer til at tage mere over på hende. Men det skal nok også gå! :-)

torsdag den 25. juli 2013

Post museum

I dag var vi på post og telegraf museet, og det var en ret fed oplevelse. De har en rigtig stor gratis legeplads, som børnene bare elsker. Vi tilbragte over en time derinde i dag. Her blev lillepigen tørstig, så jeg ammede midt på gulvet. Der var ikke andre pladser, og jeg skulle være derinde med knægten. Der var en enkelt mor, som smilte og resten lagde ikke mærke til noget.

Samme sted fik vi også lavet klistermærker, som knægten selv tegnede. Og vi sendte gratis postkort hjem til far :-)

Bagefter tog vi i Rødovre centrum (et shoppingcenter) for at få noget at spise. De var i gang med at bygge om, så deres ammerum var nedlagt. Men jeg ville have ammet der hvor vi sad.og spiste, hvis lillepigen havde bedt om det.

To borde fra os sad to nybagte mødre med deres små bebser. Den ene sad og ammede og den anden gav flaske. Jeg kunne ikke lade være med at gå derhen og sige tillykke til dem. Desuden sagde jeg til den ene "tak fordi du ammer, det er dejligt at se" med et stort smil. Det er jeg begyndt at gøre til alle dem jeg ser, som sidder og ammer, for at få dem til at fortsætte. De plejer at smile stort tilbage :-D

fredag den 19. juli 2013

En stor dag!

I dag er en stor dag. Jeg har ammet min datter i præcis et år! :-D

For 4 år siden, da jeg fik den store, der fik jeg af vide at jeg ikke kunne amme. Så det her er noget af en bedrift, som jeg er vildt stolt af! Det har kostet blod sved og tårer, men jeg gjorde det. Og jeg fortsætter så længe hun gider :-)

Nåå ja, og så har hun også fødselsdag i dag :-)

Vi har haft en rigtig god dag i dag. Den startede med en masse gaver og lagkage til morgenmad. Så satte vi kursen mod Djurs sommerland sammen med faster, hendes kæreste og to børn. Der har vi gået rundt og leget hele dagen. Denne gang fik Caroline ikke prøvet så meget, men i stedet har hun været på arm eller i slynge næsten konstant.

Igen i dag ammede jeg hvor det lige passede. Dvs både stående i kø til forlystelser og på jorden eller en bænk. Hun er blevet hurtig til at drikke, og hun bliver nemt distraheret, så det er mange små hurtige tåre hun får. Eneste mindre problem i dag, det var, at hun ikke kan lide når jeg har været i vandland. Det smager åbenbart ikke ret godt. Men så er det godt jeg har hængepatter, så jeg kunne slikke brystvorten af :-) det må have været et spøjst syn :-P

Til sidst kommer der en masse fødselsdagsbilleder :-) lidt amning og lidt af fødselsdagsbarnet <3

onsdag den 10. juli 2013

På campingpladsen

I dag har vi tilbragt dagen på campingpladsen, hvor vi har slappet af og nydt det gode vejr. Jeg har for det meste ammet inde i vognen, men i får lige et billede fra da drengene legede vandkamp. Jeg havde slået mig ned på græsset og holdt åben bar :-)

tirsdag den 9. juli 2013

Tysk sommerland

I dag var vi kørt en times tid ned i Tyskland for at besøge et tysk sommerland. Vi kørte derned lige som de åbnede og blev til kvart over lukketid. Det var simpelthen så sjovt at bare lege barn for en dag sammen med ungerne :-)

Mens vi var derinde, så havde lillepigen selvfølgelig også brug for tryghed og mælk. Den første gang var da vi sejlede med en båd. Vi sejlede igennem en tunnel, som hun blev lidt bange for. Så jeg måtte hive frem midt i forlystelsen.

Den næste gang var i et tog, der kørte rundt i hele parken. Det var meget hyggeligt og fredeligt. Jeg fik ingen kommentarer, men flere lagde mærke til det.

Derudover fik jeg også ammet på en bænk og i en anden stille og rolig forlystelse. Der var ingen skiltning med ammerum, og vi fandt aldrig et puslerum, så det virkede ikke som et babyvenligt sted. Men knægten og lillepigen hyggede sig! :-)

Billederne er fra de gange jeg ammede, lidt fra de forskellige ting vi prøvede og det sidste er prisen for at parkere. Et reklameklistermærke i bagruden.

lørdag den 6. juli 2013

Jernalder, stranden og slottet

I dag startede vi i Hjemsted oldtidspark, hvor vi skulle se en masse levende historie. Der var kommet nogle stor krigere, som ville demonstere hvordan man levede og slås dengang. Det var en rigtig spændende fremvisning.
Inden de gik i gang, der satte vi os klar på forreste række, fordi Caroline ville have mælk. Vi synes det var smartest jeg nu ammede hvor vi skulle være. Imens jeg sad der, der kom aktørerne frem og skulle aftale noget indbyrdes og tjekke mikrofon. Den ene bandede, så jeg sagde kækt at der er børn til stede. De svarede kækt tilbage, hvorefter den ene sagde at han mente der var ammeforbud i parken. Det var sagt i sjov. Men det viser bare hvor langt debatten er kommet, og at selv ældre mænd som han var, kan joke med det.

Bagefter tog vi på stranden for lige at blive dyppet og lege lidt. Vandet var skønt og sandet var dejlig varmt, så lillepigen kom ned og lege med sand. Jeg ville også have hende med i vandet, men hun var ikke enig. Det endte med at Caroline og jeg sad i sandet mens Chr og manden fløj med dragen. Jeg kan så fortælle at sand, snot og mælk ikke er en god kombi. Jeg havde sand overalt, og hun fik sand i hele ansigtet. Men vi hyggede os :-)

Til sidst tog vi til Møgeltønder for at se slottet og lege i slotsparken. Det var dejligt at se knægten lege det samme sted som jeg har leget for 20 år siden. Der fik jeg også ammet lillepigen, og imens spekulerede jeg på, om kongehusets mødre også har ammet deres børn. Det skal da undersøges når vi kommer hjem :-)

fredag den 5. juli 2013

En stor baby

Jeg vil lige vise hvordan det ser ud når man har en stor baby, som ikke spiser så meget, som morens bryster synes babyen skal :-)

Ribe og Rømø

I dag tog vi en tur til Ribe og så bagefter til Rømø. Vi startede i Ribe, hvor vi jo var oppe i Domkirken. Nøj, der er mange trapper op i tårnet! Og selvfølgelig skulle vi lige gå forbi klokken mens den ringede. Knægten blev bange, hvilket desværre ødelagde lidt af oplevelsen. Jeg tror også han kunne mærke min utryghed, for han kunne ikke lide at være helt oppe. Så vi gik hurtigt ned igen. Inde i kirken blev Caroline meget larmende, så jeg tænkte at jeg ville få hende til at falde ned, ved at give hende lidt mælk. Det ville hun gerne have, men det hjalp kun mens hun drak.

Jeg gik og var lidt pinlig over at hun var så larmende. Da vi kom ind var der nemlig et skilt, hvor det stod at man skulle være stille. Der var lidt andre folk, men det var primært ældre ægtepar, og jeg fik en masse smil fra dem. Eller dvs Caroline fik smilene. Så jeg havde ikke behøvet at krumme tæer :-) desuden tænkte jeg også på et citat fra biblen, som jeg ikke kan huske ordret. Det er noget med: lad de små børn komme til mig, for den der ikke ser verden gennem et barns øjne, kommer ikke ind i Guds rige. Eller noget i den stil :-) det må vel indebære at børn er velkommen i kirken, med alt hvad de indebærer.

Bagefter tog vi til Rømø, hvor vi spiste og tog en tur på stranden. Vi havde købt en drage, som vi fik fløjet med. I bilen på stranden fik Caroline også lige en lille tår. Knægten ville i vandet, så det kom han. Det var forbavsende varmt. Jeg havde smidt pigen i en slynge, og så gik vi med ud. Vi havde dog stadig tøj på i modsætning til knægten, som gik i badebukser.

I alt var den en dejlig dag i dag, som igen passerede uden brok fra andre omkring mit valg om offentlig amning :-)

torsdag den 4. juli 2013

Mc D i Tyskland

Den anden dag besluttede vi os for at få bilen til service. Det skulle nemlig være så billigt i Tyskland, så det ville vi benytte os af. Vi kørte derned og fik en lånebil, og så skulle vi på opdagelse. Lånebilen måtte ikke køre over grænsen, så vi kørte lidt rundt i Tyskland.

Vi valgte at tage på Mac D, og der blev lillepigen jo også tørstig. Så jeg spurgte på mit gebrokkent tyske om jeg måtte amme: "kanst ich meine kind milch geben?". Han forstod det heldigvis, nok fordi jeg brugte fagter imens jeg snakkede :-) så der fik jeg også prøvet at amme.

Bagefter kørte vi en længere omvej tilbage til værkstedet, og mens vi ventede, fandt vi et shoppested. Der blev jeg henvist til et prøverum, hvilket jeg synes var lidt underligt. Men alternativet var gulvet, så jeg tror hun sendte mig derind af en god mening. Derefter tog vi tilbage til værkstedet, hvor lillepigen fik lidt i bilen.

Billederne er fra Mac D, hvor man kan se at vi nok ikke er så strikse med sukker, som vi var med den store :-)