Speciale

Så fik jeg søgt om specialevejleder. Jeg har fundet en mandlig vejleder, som jeg synes er rigtig faglig dygtig, og som jeg tror jeg vil arbejde godt sammen med. Jeg har indkredset mit emneområde ret godt, men intet er jo helt sikkert endnu. Den mail jeg sente, så sådan her ud:

Jeg kunne godt tænke mig at skrive om ammekulturen i Danmark. Specialet skal primært handle om offentlighedens reaktioner på langtidsamning og offentlig amning. Jeg vil gerne gå i dybden med de hug man som offentligt ammende og/eller langtidsammende mor kan få, hvis man skriver offentligt på Facebook at man ammer. Derudover kunne det være spændende at skrive om forskellen på reaktionerne, om man sidder bag en computerskærm eller om man går på gaden. Jeg kunne godt se det sjove i at slæbe min (på det tidspunkt) 1½-2årige datter med rundt i offentligheden og amme hende (hvis hun er med på den selvfølgelig), bare for at se folks reaktioner. Jeg er godt klar over de forskningsetiske risici ved at bruge mig selv, som case, så derfor skulle det ikke være mine erfaringer og oplevelser, jeg vil tage udgangspunkt i. Derudover kan jeg indsamle data fra diverse internetfora, både fra folk som er for amning og folk som er imod amning. Målet med opgaven kunne være at skrive noget relevant for f.eks. Foreningen Forældre og Fødsel eller måske for sundhedsplejen. Min arbejdstitel er: ”Det er jo bare bryster”, som spiller lidt på provokationen i det, da sætningen betyder noget forskelligt, alt efter hvor man lægger trykket.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, og jeg håber på at kunne opdatere bloggen med mine undersøgelser og resultater.

Når man stadig er lidt baby

Catoline er jo en stor pige, der går og snakker. Hun er blevet mere forståelig, og kan nu sige hund, vov vov, ja, nej og Christian. Hun spiser selv med ske og fingrene (og tit med hele hovedet) og hun kan drikke selv af kop.

Men lige om eftermiddagen når vi kommer hjem, så bliver hun lille igen. Hun kravler op på mit skød, og så vælger hun hvilket bryst hun vil have ved at pege. Og går det ikke stærkt nok, så prøver hun også at få det frem. Og så skal der puttes. Det er vores lille hyggestund i en alt for travl hverdag. Så sidder vi i sofaen og putter, men Christian ser tegnefilm og farmand laver mad. Lige i det øjeblik håber jeg der går lang tid før hun bliver større ;-)

Så gik den ikke længere

I dag fik jeg det længe ventede og længe frygtede besøg af det røde. Øv altså! Sidst jeg havde det var d. 22 okt 2011, hvilket er næsten 2 år og 1 måned siden. Det synes  jeg faktisk er meget godt. Jeg kunne godt have klaret mig uden i længere tid, men jeg ved jo det skal komme en dag.

Jeg havde også gået og forventet det snart, fordi jeg har haft noget ondt i maven for små 14 dage siden. Det passer meget godt med, at det var der, jeg havde ægløsning sidst.

Det betyder så den naturlige præveention er væk, og der skal tænkes i andre tanker. Og meget gerne ammevenlige tanker. Hvilket betyder ingen hormoner. Det tør jeg simpelthen ikke når hun stadig spiser det hun gør ved mig. For hun får altså noget.

En af mine store bekymringer er nu, og hun mon stadig vil ammes. Jeg har hørt mange steder fra at børnene ikke kan lide smagen mens man har mens, og de derfor ikke vil ammes mere. Hvis det er tilfældet vil jeg godt nok blive trist. Jeg er nemlig ikke parat til at den del stopper endnu.

Amning og arbejde

Mange tænker at når barslen er slut, så skal man holde op med at amme. Men det behøver ikke nødvendigvis at være sådan. Selvfølgelig skal barnet være på anden føde, mens man er væk fra hinanden, men der er intet til hinder for at man ammer, når man har fri.

Jeg var så heldig at have længe barsel, så jeg startede først i skole da Caroline var over et år. Men vi havde valgt at hun skulle starte i vuggestue nogle måneder før, fordi hun så kunne blive kørt ordentligt ind. Det betød jo så at vi skulle være væk fra hinanden næsten hver dag fra om morgenen til om eftermiddagen.

Det fungerede rigtig godt i forbindelse med mælkeproduktionen. Ens bryster er jo lavet efter udbud og efterspørgsel. Så efter et par dage med spændte bryster, lærte de at der kun skulle produceres mælk eftermiddag, aften og nat. Så jeg ammede og ammer stadig kun når vi er sammen. Det betyder så at hun ikke rigtig kan få så meget om formiddagen i weekenden, men det er hun ikke vant til på hverdage, så det tolererer hun.

Bagsiden ved det hele var, at hun var meget svær i starten at trøste. Hun sad meget på arm og har taget pædagogerne på brysterne en hel del gange. Men efter hun var blevet kørt ind og fandt ud af hvordan vuggestuen fungerede, så var hun været glad for at være der. Det tog cirka 14 dage.