mandag den 5. august 2013

Tænder!

Av for den da!

Caroline er begyndt at få tænder og de klør åbenbart. Så der skal bides i alt, hvilket også betyder at det går ud over mig. Første gang hun bed, så kom der hul, og det fik mig til at mindes dengang hun var helt ny, og hun sugede hul på begge brystvorter. For hulan, det gjorde ondt! Nu er det heldigvis ikke så slemt, måske fordi jeg kender smerten. Men hun skal virkelig lære at hun ikke skal bide.

Jeg har ikke de vises sten, der fortæller, hvordan man får hende til at stoppe, men jeg kan fortælle hvordan jeg gør. Jeg siger klart og tydeligt stop, og hvis hun fortsætter, så stopper jeg amningen. Det håber jeg gør så hun forstår, at hvis hun bider, så får hun bare ikke noget.

Jeg ønsker stadig ikke at stoppe med amningen. Det er en ting vi begge nyder, og der er så mange gode ting i mælken, som hun har godt af. Men jeg ønsker at trappe så meget ned, at jeg kan have en aften i byen for mig selv. Jeg tror det kommer af sig selv, da jeg jo snart skal starte i skole igen. Der vil jeg jo skulle studere også om aftenen, så min mand kommer til at tage mere over på hende. Men det skal nok også gå! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar