Catoline er jo en stor pige, der går og snakker. Hun er blevet mere forståelig, og kan nu sige hund, vov vov, ja, nej og Christian. Hun spiser selv med ske og fingrene (og tit med hele hovedet) og hun kan drikke selv af kop.
Men lige om eftermiddagen når vi kommer hjem, så bliver hun lille igen. Hun kravler op på mit skød, og så vælger hun hvilket bryst hun vil have ved at pege. Og går det ikke stærkt nok, så prøver hun også at få det frem. Og så skal der puttes. Det er vores lille hyggestund i en alt for travl hverdag. Så sidder vi i sofaen og putter, men Christian ser tegnefilm og farmand laver mad. Lige i det øjeblik håber jeg der går lang tid før hun bliver større ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar