tirsdag den 21. maj 2013

Bones i Roskilde

Vi var på Bones i Roskilde i går, og det var en ret behagelig oplevelse. Jeg var derinde med min mor, Knægten på 4 år og lillepigen på 10 mdr. Chr fik en børnemenu, men Caroline gjorde ikke. Hun fik i stedet lov til bare at spise af os andres mad.

Da vi havde spist, så vælger jeg at toppe hende af med mælk hos mig. Jeg fik ingen kommentarer, men til gengæld fik jeg smil fra to af tjenerne. Så må antage at det var ok.

En ting jeg dog vil bemærke. Vi bruger blw metoden til vores datter, hvilket betyder at hun spiser selv. Der ryger dog rigtig meget mad på gulvet, og nogle gange vil man kunne spise sig mæt i de rester hun kyler derned, så fræk er hun. Det gjorde hun jo også i går, og der lå en lille svinesti. Jeg vælger så at kravle ned på alle 4 og samle det op, ligesom jeg plejer at gøre derhjemme. Med det samme stod der en tjener og sagde 'at det skal de nok tage sig af og det skal vi altså ikke gøre'. Jeg insisterede dog og samlede det hele op.

Bagefter reflekterede jeg lidt over hvorfor... jeg tror jeg gjorde det for min egen skyld. Jeg skal kunne se mig selv i spejlet og have det godt med den måde jeg er på. Jeg gjorde det ikke for deres skyld. De får jo penge for det, og det havde været nemmere at bruge en kost, end med fingrene, som jeg jo gjorde. Men jeg vil bare gerne kunne føle at jeg kan komme igen. At jeg rytter op efter mit barn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar