torsdag den 4. juli 2013

Mc D i Tyskland

Den anden dag besluttede vi os for at få bilen til service. Det skulle nemlig være så billigt i Tyskland, så det ville vi benytte os af. Vi kørte derned og fik en lånebil, og så skulle vi på opdagelse. Lånebilen måtte ikke køre over grænsen, så vi kørte lidt rundt i Tyskland.

Vi valgte at tage på Mac D, og der blev lillepigen jo også tørstig. Så jeg spurgte på mit gebrokkent tyske om jeg måtte amme: "kanst ich meine kind milch geben?". Han forstod det heldigvis, nok fordi jeg brugte fagter imens jeg snakkede :-) så der fik jeg også prøvet at amme.

Bagefter kørte vi en længere omvej tilbage til værkstedet, og mens vi ventede, fandt vi et shoppested. Der blev jeg henvist til et prøverum, hvilket jeg synes var lidt underligt. Men alternativet var gulvet, så jeg tror hun sendte mig derind af en god mening. Derefter tog vi tilbage til værkstedet, hvor lillepigen fik lidt i bilen.

Billederne er fra Mac D, hvor man kan se at vi nok ikke er så strikse med sukker, som vi var med den store :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar